Det kan godt være, du tænker; hvorfor skal jeg læse om terrasser nu? Det er vinter, vi er lige gået ind i et nyt år, og arbejdet har allerede overdynget mig med de kommende måneders arbejde. Derfor. Lige præcis derfor, er det nu, du skal læne dig lidt tilbage i kontorstolen og give dig selv hen til ideen om den der terrasse, du efterhånden har drømt om længe. Lad os drømme lidt sammen.
Lækkert træ til bare fusser
For at få den mest holdbare og flotteste terrasse, skal udregningerne helt laves af en fagkyndig, som kender til jobbet. Terrasser lægger ikke sig selv, og hvis du virkelig vil imponere, bygger du er terrasse i højkvalitets træ. Med denne menes der selvfølgelig ikke sildebensparket til stuen, men ordentligt produceret og holdbare brædder. Dernæst skal du vælge, hvilken type træ, der passer til jeres hus og stil. Her fås mange forskellige varianter, og hvis kvaliteten er god, vil en træforhandler også angive, hvilken nuance træet får, når det har nogle år på bagen. For det er ikke en terrasse for sommeren det her. Det er en investering, og derfor skal fundamentet og brædderne spille.
Det er de små ting, der tæller
Når så stigen er lagt, handler det om at indrette terrassen efter jeres behov. Alt afhængigt af, hvor stor den er, er det muligt at lave forskellige zoner. Hvis der er børn i familien, kunne man give dem et hjørne med mindre havestole og plads til leg, mens de voksne slår sig ned i store, solide havemøbler, der matcher træet. Det er de små ting, der tæller, når man skal skabe ægte oase stemning. Her kan I kigge efter smukke havelamper, der enten kan blive en del af selve gulvet eller monteres på væggen, og I kan se på terrassevarmere, som kan gøre enhver dag eksotisk. God fornøjelse.